Danmark har fået langt færre såkaldte sorte slagtere - fødevarevirksomheder, der ikke er registreret hos Fødevarestyrelsen.

I hvert fald er er antallet af anmeldelser til Fødevarestyrelsen, som typisk udløser et kontrolbesøg fra styrelsens Rejsehold, faldet fra 77 i 2008 til 32 i 2018.

Det markante fald fremgår af en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

- Jeg tror, det skyldes en kombination af vores indsats og mediernes opmærksomhed på kontrolbesøg, som har gjort folk mere påpasselige, siger Rejseholdschef Michael Rosenmark.

Fra Rejseholdets side er man positive over udviklingen og glade for folks tip og anmeldelser, som man er dybt afhængig af.

Ifølge Rosenmark kan der være tale om en art dominoeffekt, hvor folk hører om en lukning af en sort slagter i deres område og så udviser mere sund skepsis.

Tilmed mener Rosenmark, at potentielle sorte slagtere tænker sig om en ekstra gang, grundet en frygt for at blive en overskrift i medierne.

I samme periode er udstedelsen af sanktioner faldet fra 52 til 19. Altså antallet af bøder, påbud, indskærpelser og lignende til slagtere, der har brudt loven.

Men tror man, at problemet med sorte slagtere og sundhedsfaren, de repræsenterer, er en saga blot, tager man fejl.

- Vi kommer stadig ud til steder, hvor man tror det er løgn. Steder, hvor der ligger selvdøde dyr og render mus og rotter rundt, siger Michael Rosenmark.

Og konsekvenserne ved at spise kød fra en sort slagter, hvor man altså ikke har nogen garanti for hygiejnen, datomærkning eller dyrets sundhed, kan være alvorlige – også, hvis det er gennemstegt.

- Vi ved, at gammelt kød har en øget risiko for bakterievækst. Det kan man måske koge og stege sig ud af. Men med bakterievækst øges risikoen samtidig for udvikling af toksiner, altså giftstoffer, siger Rosenmark.

Vil man være sikker på, at der er ordentlige forhold hos den lokale slagter eller gårdbutik, skal man kigge efter smileyrapporter, som skal hænge i virksomhedens indgang. 

/ritzau/